top of page

Kroppens – psykens og sjælens fordøjelse.

Her på bagkanten af gårsdagens supermåne, får jeg vist et billede af et mavebælte - menneskets midtersektion. Det ser udspilet ud – nærmest som værende på bristepunktet… Den omstrukturering der pågår helt ind på celleniveau, kan for den opmærksomme, mærkes i den fysiske krop. Hos nogle kan det opleves som værende en udspilet mave – som ved tromsyge – med smerter fra midten ned i dybet af underlivet, hvor der trækkes tråde til rod- og harachakra i balanceringen feminin/maskulin. Opbygningen kan være gået forbi sit maks. og dermed være bristet og der pågår derefter en udrensning lille som stor. En udrensning af alt gammelt overskydende – ikke længere brugbart… Eller processen er i stadig aktion og kører, og der kan være andre former for ubehag, der leder til utilpashed, kvalme, hovedpine, svimmelhed, kramper i muskler, søvnmangel, stresslignende tilstand i psyken og smerter i sjælen mm.


I en sådan heftig fase, suger kroppen alt livet ud af næringsstoffer, vitaminer, mineraler. Nærmest som en overtørstig svamp tager den det hele til sig i en hast, så kroppen kan komme til at ”mangle” div. På denne dag. Vær god mod dig og dit indre og husk derfor godt med væske – salt og sukker som prioritet. Tag gerne ekstra med salt – fx i form af himalayasalt på bagsiden af din hånd, og drik vand til. Gentag gerne et par gange. Trods smagen, er det intet mod ubehaget uden saltet, da denne lille ting eliminerer din kvalme, hovedpine og ubehag som influenzalignende symptomer på mindre en end halv time.


Mineralet magnesium, udsultes i en heftig energi som denne. Tager du evt. magnesium i hverdagen, vil en øgning af dosis til natten give ro i arme ben og krop, og en bedret tarmkultur. Er du til den naturlige form, så tilfør gerne magnesium i form af flager og opløs det i et glas vand og drik dette på en gang. Vær ikke bange for at du tager for meget, da dette er et mineral og kroppen selv smider det overskydende ud igennem dit toiletbesøg. For bedring af optagelse af magnesium, tag gerne kalk 2 x pr. dag med 6 timers mellemrum. Disse to komplementerer hinanden.


Husk hvilen til din krop i dag. Giv den fuld omsorg i form af at give dig selv tilladelse til at ”tage” dit hvil. Nær den med det du oplever din krop, din mave og dit system vil have gavn af, og hjælp din indre proces i mål.


Husk kærligheden og taknemmeligheden til dig og din krop (dit fysiske tempel) Nær den med din egen indre og ydre healing til dig – for dig – gennem dig. Skab sammenhæng mellem dit hjerte og din hjerne, i denne ro - denne stund - og øg herigennem din bevidsthed på alle planer.


Smuk dag til Jer alle derude - Kærlighed og Healing

Pia



Comentarios


bottom of page