Bevidstologisk Virkelighed den 9.8.2022 - Opstart efter sommerferien.
Så kan vi vist roligt sige, vi fik skudt 2. halvår i gang.
Tak til Jer der stillede Jer og Jeres smukke energi til rådighed i et stort og ekstremt mærkbart flyt, til gavn for mennesker og Jord.
En særlig aften hvor det blev tydeligt at det var et nøk hen imod- og en optakt til denne fredags fuldmåne. En fuldmåne, der nu står i et særligt kryds i vor tid og rum. Et sted hvor der skubbes på alt, alle og enhver. Hvor der manifesteres fremefter, således at vi som de Sjæle der er her, som fysiske mennesker på Jord, står fri, står klar, står ren og står i balance i os selv, med udgangspunkt i dem vi ”ER”.
En rum tid har det handlet om, at den feminine kraft skulle heales op og stå i sårbarhed - have modet til at vise sårbarheden, hjælpende den maskuline del i os, til at kunne handle kærligt og omsorgsfuldt. Et fællesskab i ny indre balance mellem disse modpoler/dualiteter – feminin - maskulin.
Aftenen viste en ny variant af det maskuline. Et meget stort behov for at heale eget selvs indtrængende maskuline energi op - på et nyt, et mere synligt og meget højfrekvent plan. Den kendte form i os, der har været pågående og indtrængende, har forgrebet sig på os selv. Der har gået på kompromis. Har sagt stiltiende- og måske endda givet et udtalt JA, selvom det i dybet var et NEJ. Et ”overgreb” på selvet, der kalder på healing i det mørkeste fjerneste i dybets maskuline kraft. En healing af dette felt for at de to modpoler hver især kan stå rent i ny form. Stå ved egen kraft i en symbiose, tegnende et fællesskab – et fælles hele i inderlig kærlighed til eget selv. I healet stand. I renhed og klarhed til at vise omverden at JA, mit eget selv – mit eget værd - du ”MÅ”, du giver tilladelse og kræver på kærlig vis din ret til at ”være dig”. Et nyt ”JEG” der insisterer på kraftfuld kærlig og bestemt vis, at du ”ER”, med alt i dig.
Pia: Kanaliseringen fremviste de to søjler – feminin og maskulin, der løftes op og står hver især, ved egen kraft, i healet stand. I et smukt lys i de skønneste guldgyldne farver, der er dybt forankret og forbundet til hjertet. Den viser sig som en kraft der ”samler sig” for at kunne udvide sig igen til Jordens videre opdrift / opståen. I form af en sprængning af energi, ligesom et atom der sprænges itu, der giver denne udvidelse i menneskets cellestruktur og ud i et spejl af helheden, omkring Jorden, i den ilt der indtages. I det der er den menneskelige ventil – åndehul for at kunne eksistere som menneske på Jord.
I det dybeste og underliggende mørke af denne del, fremstod tydeligt, en ny og anderledes tilgang til, at det indre i enhver af os i menneskeheden, må heale denne maskuline kraft i os op. Set ud fra det vi har med over tid, liv og inkarnationer. Læg mærke til den repræsentation af energier der markerer sig i Jeres hænder. Der er en enorm fylde, der med en lethed viser en kraft, der også har en vis form for tyngde med sig. Det har larmet lidt på de indre planer, i forhold til den fysiske udformning I hver især har. I forhold til de justeringer der er pågået, som har været en stor del af de senere måneders fremdrift. Har skabt og banet vejen for at vi herude kan rejse os på denne plads hvor vi har siddet på barren. Vi rejser os sammen i et.
I Jeres solarplexus er der et brændende punkt der står og arbejder i en kalibrering, i en justering i at stå fast i energierne. Klar til at være energien i de nye frekvenser. Det ubehag der pågår fra tid til anden, på forskellige tider og med indstrømning fra forskellige steder, handler om at hæve frekvensen helt ind i kernen, ligesom en elektrolyt der sørger for at lyset i en pære kan lyse. I vil kunne lyse verden op med Jeres lys. Det er den tro på eget selv der får Jer og verden til at lyse. Den unikhed I besidder ved at være det lys I er, mærkes i energierne i hænderne. Bemærk den styrke og den kraft i sidder med, som værende den elektrode der lyser som en elpære. Oplev hvor stærkt lyset og kraften er heri.
Mens der arbejdes, udvides solar plexus, mere til en lidt ”fladere” form. En mere stabil form. En mere solid base. Det åbner op for den tale der kommer fra bundkraften og går op i jeres system, og manifesterer sig som den sjæl I er, der har truffet valget om at gå på jord i inkarnation. Der er der ved at opstå en meget høj fysisk bevidsthed i hver af jer, for den livsopgave er I kommet på jord for at udføre. At dette ikke er et nyt tungt arbejde, men at det er den I ”ER”. At det er ”DET” I viser. Det er det I ”KAN”. Det er en ”VÆRENS” tilstand, der til alle tider er der, inde som udenfor jer, rundt om Jer. Mærk den varme der ligesom slynger sig fra solarplexus, op i brystet op i ansigtet op på toppen af hovedet, er det som en energi der skaber en identitet, i den I, i virkeligheden er. Fra hver af Jer, er der en forbindelse til et kernepunkt i midten – der hvor I opholder Jer. Der er en strålevarme til hele Jeres maskulinitet i dybet – i inderste kerne. Det er en healing af Jeres højre side. Jeres maskuline fysiske islæt. Det er i dybden – i det ”sorte”, bunden, i formen af det mest mørke maskuline, der finder en healing og en opheling sted i dette minut. Det trækker tråde langt ind i dybet af Jorden. Ned igennem Jeres højre fod, hvor der går en energi fra oversiden af foden og ned igennem Jorden. Her finder den dybeste kontakt sted, til den mørke del af Jer. Der ligger en underliggende energi der har været fanget her. Ligesom tektoniske plader har det ligget i Jorden i årtusinder, har dette været en repræsentation i hver af Jer. Mærk ind i den energi der er forbundet til Jeres siddeflade, hvordan kraften I hver af Jer står fuldstændig i ligevægt.
Der viser sig ligesom et anker der kommer op af Jorden. At I står og trækker i dette anker. I ligger ikke for anker mere. I ligger ikke stille i dette inderste rum mere. Det glider ind i en flydende overgang, til en ny bevægelighed hvor der opstår en guldgylden farve fra bagsiden af Jeres rodchakra, flyder ned i benene forener sig i denne maskuline nedlukning der har fundet sted i årtusinder. En opheling helt ind i dybet helt ind i Jorden. Træk denne energi helt op, til der hvor I er, fra det allerdybeste af dybet, samtidig med at I oplever og mærker ind i, hvorledes det gavner Jorden. Den tilstand I er med til at skabe for menneskeheden. Det er en vækkelse af energier, der ikke fysisk har været repræsenteret til stede i umindelige tider. Det er en afklædning samtidig med at det er en iklædning, og en manifestering af de nye energiers komme. Så der ikke er noget ladt tilbage og kan forstyrre den verden – det afsæt I er med til at give Jorden i nuet. Så netop intet trækkes bort igen. Så der ikke er noget der lades tilbage. Således at alt er en helhed.
Her får jeg et billede jeg blev vist tidligere, af en energi-kollega. Et billede af en Kondor der flyver højt - højt opad, med et hvin i sit afsæt, stiger den til vejrs, i den fri sætning, i det udslip der giver Jorden den luft der er nødvendig. Den tyngde der opleves i maven omkring mavebæltet, sættes fri, renses ud, og gøres endnu mere parat på det fysiske plan, på det åndelige plan, på det mentale plan givende sjælen et nyt udgangspunkt. Den frihed der er i den blotlægning af energierne hvor de sættes frem til offentligt skue, er den energi der i Kondoren viser de muligheder I står med. Den måde I rejser Jeres energi på i hver af Jer. Frihed til at flyve. Frihed til at være, uden bindinger, uden krav, uden at skulle, men blot en ”væren”.
Mærk hvordan det slapper af i kæberne. Lader lyden der har været forstummet – larmet - lukket af for ørerne som netop gør, at I trækker energien helt ud til maks. Og makse Jordens energi ud, er det I gør, ved at stille Jer til rådighed her.
Sid lige et øjeblik og kig på den energi i repræsenterer hver især. I forhold til hverandre i dette rum. Samtidig kigge ned i Jorden, ned i dybet ind i klodens allerinderste – se de forandringer der sker her, samtidig med at kunne lægge nakken helt tilbage og følge kondorens vingesus ud i Universet, og opleve energierne her. Gøre Jer bekendte med den nye form. Der indfinder sig en ro, der ligesom kryber ind under ørerne og ned langs nakken. Løsner den der stivhed op, der har været repræsenteret i menneskeheden. Uden bånd, uden begrænsninger, men i frihed som Kondoren, der har sit største vingesus i sit afsæt, i sit skrig. I blot at være i Himlen – være i Universet og svæve frit.
Her lægges energierne ud til deltagerne og viser sig i mange former. I de Ægyptiske pyramider, der giver en dybere og endnu dybere forståelse af pyramiderne, deres opbygning, forståelsen og historien frem til hvor vi er i dag. Her skabes en intens forbindelse til tiden, personen og den sjæl der er her fysisk i dag. Der takkes for den nye opbygning der ligger for og bliver født her. De nye hjertefrekvenser til en maksimering samtidig med en fri kærlighed der flyder uanset opståen. En dyb inderlighed og kærlighed til alt det der stås for i denne forbindelse.
Energien gives videre herfra. Der er skabt en ro i billedet af uroen. Der er en soliditet, en styrke der uanset vinklen der kigges fra, ikke er til at knægte, ikke er til at slå omkuld. Der er en klarhed i fundamentet og dets opbygning, der er bygget op i stilhed i ro. Med særlig kærlighed er hånden ført således at fundamentet ikke vakler. At Jorden og dens akse står fuldstændig klart og solidt fast, uden at brække, uden at vælte uden at knægtes i alt det der pågår. Der er en sirlighed – en omsorg – ligesom der vindes et stykke garn, gives der kærlighed for hver gang runden tages. Det er en dyb ære at se den opbygning der er foretaget, der fungerer.
Erik: Oplever der er en klar forbindelse til Jorden og det peger ud til alle sider. Som en kugle der gnister, så tager pokker ved energien og der springer en energi opad i en trekant hvor det ligesom eksploderer omkring jorden. Den energi der var her, var helt – hvad skal jeg sige… meget intenst – det hele vibrer meget intenst i mig. Det var ligesom noget der kom som en ny opbygning. Noget vi bygger videre på.
Pia: Ligegyldigt hvordan opbygningen vender, manifesteres nyt i alle former. Det er meget rørende at se figurerne uanset hvordan de vender, det siger rigtig meget. Der er så meget i den energi der rører så dybt. Virkelig dyb taknemmelighed over den opbygning. At det foregår i dette rum, at få mulighed for at se det. Det er stort. Der er virkelig smæk på.
Claus: Oplever en jordenergi der stiger op nedefra, på en speciel frekvens, og jo mere den kommer op, jo mere skifter den og flyder ud og bliver ligesom til vand. Når den kommer op i Universet, spreder den sig som en primitiv udtrækning i forskellig farvede energier. De energier kommer med en anden frekvens som om de kommer fra et andet plan, som om vi nu modtager på et andet plan. Der har pågået en oprydning i sommer, ligesom støvet er blevet blæst væk og regnen har skyllet det væk. Og solen har blændet det væk, så den nu er en anden form for energier på et andet frekvensplan. Der kan vi bedre overskue det når det stilner af, med nye øjne, se hvad der foregår i os selv og omverden. En afklaring. Det foregår nu i dette øjeblik.
Erik: Energierne kører på fuld kraft. Der er turbo på, oplever det hele åbner sig. Med pyramiderne, alle steder, Bosnien, Ægypten alle steder i verden, sættes der gang i denne nye energi, for hele Jorden fra dybet og hele vejen op og igennem, så frekvenser ændrer sig. Energierne kører og sendes ud, gennem pyramiderne til alle steder i Verden. Det foregår ligesom en eksplosion hele vejen ud i Universet. Det går dybere end dybt ind. Den er ekstrem voldsom denne nye frekvens og energi.
Pia: Der bliver sagt, at de der tilvænninger sommeren har budt på, er der givet endnu nogle nøk hen ad vejen. Udvidelsen er den gummimembran der udvides her, til at kunne rumme denne nye styrke, dette lys der er. Det er enormt den power og den kraft der er på. Der er i skabelsen af denne kraft, af dette felt. Heri kommer et sjælsbillede der står tydeligere frem i en ny identitet. Uden at være tynget, uden at være formet, uden at være farvet men helt ren i essensen. Der står en krystalengel ud for hver af Jer, foran det 3. øje som symbolisere renhed klarhed udsyn og som renser fuldstændig i dybden om der måtte være noget efterladt i hjertet som ikke skulle være der. En udrensning en oprensning en heling.
Læg især mærke til balancen af det føromtalte der var feminin / maskulin, at den er meget neutral. Den er lige, uden binding, uden form, uden farve, men neutral. Den er meget præcis i sin udformning, den står meget skarpt, i en ligeværdighed, i en balance, og nu vokser der ligesom 2 ben op, her mærkes en rærende dybde der går langt ind i hver deltager i rummet. Det er en stærk energi der er forbundet til solar plexus og hele vejen op – i den energi som vi skaber rum for at komme ind, så den energi netop kan få lov til at stå i sin væren, i sin fulde uskyld bliver der sagt. Uden at være intimiderende mod den anden, uden at være kravfyldt, helt uden bindinger men i ren kærlighed, sårbarhed og handlekraft.
Der sker noget på indersiden af den ovale energi der sidder i brystet. Ligesom den puppe der får sommerfuglen klar til at flyve. Heal Jer selv op fra eget hjerte. Fra eget dyb, fra Jeres inderste til det yderste, og lade sommerfuglen flyve. Lad den tage på sin rejse, tage ud i udforskning og frihed… her får jeg billedet af sommerfuglen der rejser sig som Kondoren, der rejser sig med en klogskab, en vid og et vingefang der favner Jorden. Så bliver der sagt TAK – selvtak.
Et rørende stykke arbejde der blev udført for jorden – for helheden, det var rørende, intenst og gik dybt. Der opleves en tryghed en sikkerhed en stabilitet i form af et hjerte. Den der sikkerhed handler for mig om den indre tryghed i den fysiske krop i de nerveceller nervebaner der fra tid til anden popper op og giver væsen af sig. Her sker der også en del af dette og disse områder. En ny og fuld forståelse af den krystal der står og giver klarhed. Får et billede af de skridt vi har taget, er et stor trappetrin der er ekstremt høj. En gigantisk udvidelse af vores trin. Store skridt som vi ikke kan tage i en fysisk verden, men et gigantisk afsæt dybt og langt ud i Universet.
Stor taknemmelighed for denne forrygende aften i nye energier. Af Hjertet Tak.
Comments